NHT® NATURLIG HORMONTERAPI
Problemer i overgangsalderen, stofskifteproblemer, PMS, PCOS eller manglende graviditet er problematikker som mange kvinder møder i løbet af livet. Det er heldigvis ikke blot noget man bør lære at leve med, men noget der kan afhjælpes.
Book et NHT®-forløb
Ring på 28 30 66 92 eller skriv til maleneszone@proton.me
Hvad er NHT® Naturlig Hormonterapi?
NHT er en holistisk tilgang til dig som menneske og de problematikker du døjer med. Ubalancer i kroppen kan sjældent afhjælpes ved udelukkende at kigge på problemet selv, derfor tager NHT højde for, at kroppen er en samlet og kompleks mekanisme.
Læs mere om de syv retningslinjer nederst på denne side
Sådan foregår en NHT®-vejledning hos mig
Hormonbehandling tager tid. Du skal regne med, at der kan gå op mod et år, før du er tilbage i balance, og at du undervejs skal indtage en del forskellige kosttilskud, samt potentielt foretage livsstilsændringer for at kunne opnå de bedste resultater. Resultatet er i høj grad afhængigt af din lyst og vilje til at gå helhjertet ind i behandlingen.
Jeg tilbyder to forskellige behandlinger med NHT®
Den fulde pakke - med hormoner: Pris: 3.995
Omfatter:
- Forsamtale
- Spørgeskema
- Spyttest til måling af hormonværdier
- 3 konsultationer
Forløbets opbygning:
Forsamle: 15-30 minutters samtale
- En kort samtale, hvor vi sammen etablerer, om NHT er den rette vej for dig
Inden første konsultation
- Inden konsultationen får du tilsendt en hormontest i form af en spytprøve, som du laver derhjemme og som herefter sendes til laboratoriet i Tyskland. Hormontesten er et redskab til at vurdere, hvordan niveauerne af dine hormoner ligger. Hvis du har udfordringer med f.eks. overgangsalderen, PMS eller manglende graviditet, vil der ofte være for høje eller for lave niveauer. Ud fra denne test, kan jeg vejlede dig i, hvilke hormoner, det vil være gavnligt at tilføre din krop.
- Du får tilsendt et spørgeskema, som du skal udfylde og sende til mig i god tid inden konsultationen. Det vil give mig centrale oplysninger om dig, så din første konsultation bliver så præcis og givtig ift netop dine udfordringer, som muligt.
Første konsultation: 60-90 minutters samtale
- Samtalen kan foregå i min klinik eller online over Messenger.
- Her gennemgår vi dit spørgeskema og du kan uddybe dine symptomer og hvordan de påvirker dig.
- Vi gennemgår din personlige plan, hvis formål er at mindske eller helt fjerne dine symptomer, og give dig et liv i bedre balance.
- Planen indeholder: 1) Råd og vejledning om ændringer i livsstil, f.eks. at undgå parfumerede produkter, råd til stabilt blodsukker, stresshåndtering mm. 2) Råd og vejledning omkring udrensning af bl.a. candida svamp. 3) Skema med kosttilskud – en såkaldt receptorkur, som skal gøre din krop mere modtagelig for hormoner. 4) Valg og dosering af bioidentiske hormoner. 5) Diverse råd om f.eks. indkøb af hormoner, typer af c-vitamin, symptomskema mm.
- Vi aftaler, hvad der skal ske indtil næste gang vi mødes.
Mellem første og anden konsultation:
- Du skal i gang med udrensningskuren.
- Du skal i gang med receptorkuren, som består af en masse vigtige kosttilskud.
- Du skal i gang med bioidentisk hormon, hvis du har brug for det.
Anden konsultation: 30-45 minutters samtale (2-3 måneder efter forsamtalen)
- Samtalen kan foregå i min klinik eller online over Messenger.
- Din plan justeres efter virkning og øvrige tiltag tilpasses efter behov.
Tredje konsultation: 30-45 minutters samtale (2-3 måneder efter 1. konsultation)
- Samtalen kan foregå i min klinik eller online over Messenger.
- Eventuelle sidste finjusteringer.
- Du bliver vejledt i, hvordan du bedst og sikrest fortsætter med de bioidentiske hormoner, så du vedligeholder dine forbedringer.
Den lille pakke - uden hormoner: Pris: 1.995
Omfatter:
- Forsamtale
- Spørgeskema
- En konsultation
Forløbets opbygning:
Forsamtale: 15-30 minutters samtale:
- En kort samtale, hvor vi sammen etablerer, om NHT er vejen for dig.
Inden konsultationen:
- Du får tilsendt et spørgeskema, som du skal udfylde og sende til mig i god tid inden konsultationen. Det vil give mig centrale oplysninger om dig, så din første konsultation bliver så præcis og givtig ift netop dine udfordringer, som muligt.
Konsultation: 60-90 minutters samtale
- Samtalen kan foregå i min klinik eller online over Messenger.
- Her gennemgår vi dit spørgeskema og du kan uddybe dine symptomer og hvordan de påvirker dig.
- Vi gennemgår din personlige plan, hvis formål er at mindske dine symptomer, og give dig et liv i bedre balance.
- Planen indeholder: 1) Råd og vejledning om ændringer i livsstil, f.eks. at undgå parfumerede produkter, råd til stabilt blodsukker, stresshåndtering mm. 2) Råd og vejledning omkring udrensning af bl.a. candida svamp. 3) Skema med kosttilskud – en såkaldt receptorkur, som skal gøre din krop mere modtagelig for hormoner.
Efter konsultationen:
- Du skal i gang med udrensningskuren.
- Du skal i gang med receptorkuren, som består af en masse vigtige kosttilskud.
Priser for yderligere behandling
Ekstra konsultation: 30 minutters samtale
- Pris: 345,-
Ny spyttest med opfølgende konsultation
- Pris: 2350,-
De 7 retningslinjer i NHT®
Anette og Jens-Ole Paulin har i bogen ‘Naturlig hormonterapi’ udlagt den forskning, der er lavet over de sidste 25 år om naturlige hormoner og som ligger til grund for de 7 principper, der lyder således:
1. Gå efter balance
Kroppen er i høj grad i stand til at behandle sig selv, hvis den får, hvad den mangler. Det betyder, at man i en naturlig hormonterapi giver vejledning med respekt for samspillet mellem hormonerne. Der tages udgangspunkt i en måling af steroidhormoner som østradiol, østriol, progesteron, cortisol og androgener, og her benyttes en spyttest, som gør det muligt at se, hvad kroppen reelt har til rådighed. Alt efter symptomerne må man også inddrage andet end hormoner. Hormoner er afhængige af andre stoffer for at blive dannet, og hvis der er mangel på et hormon, kan det skyldes, at der mangler et stof, der bruges til at danne dette hormon. Essentielle næringsstoffer – og eventuel mangel på dem – skal derfor indgå i vurderingen, ligesom påvirkningen fra hormonforstyrrende stoffer må inddrages.
2. Brug bioidentiske hormoner, ikke patenterede
Mange sygdomme har at gøre med hormonelle ubalancer, og vil man rette op på en ubalance, kan det kun gøres med bioidentiske hormoner, dvs. hormoner, der er 100% identiske med de hormoner, som kroppen selv producerer. Man ønsker desuden at udnytte de naturlige hormoners multi-funktionalitet – og man ønsker at undgå at belaste kroppen med fremmedstoffer i form af patenterede hormoner.
3. Progesteron før østrogener
Progesteron vil typisk være førstevalg i en naturlig hormonterapi – fordi det typisk er det hormon, kvinder først og fremmest mangler. Progesteronmangel er udbredt i den fertile alder på grund af manglende ægløsninger og/eller korte luteale faser, og fra midten af trediverne til overgangsalderen optræder dette hyppigere, hvilket resulterer i en yderligere faldende progesteronproduktion hos de fleste kvinder. Det gør østradiolproduktionen til gengæld ikke.
I overgangsalderen er progesteron også det førstanbefalede hormontilskud, fordi østradiolniveauet ofte stiger i denne periode.
Desuden gælder det i alle aldre – også efter overgangsalderen, hvor østradiol produceres i fedtvævet og progesteron i binyrerne – at progesteronproduktionen er afhængig af stressniveauet, idet cortisol dannes ud fra progesteron, så stress giver et fald i progesteron. Stress giver derimod ikke et fald i østradiol.
Kvinder, der får fjernet livmoderen og kommer i kirurgisk menopause, gør det ofte på grund af sygdomme og lidelser, som skyldes progesteronmangel. Derfor kan de have et særlig stort behov for progesteron, selvom de ikke har en livmoder.
Er der behov for østrogen, så er østriol førstevalg. Østriol er for langt de fleste kvinder tilstrækkeligt, hvis man mangler østrogen, og det har en langt bedre sikkerhedsprofil end både østradiol, som bruges i den konventionelle hormonbehandling, og planteøstrogener som rødkløver og soya.
4. Cyklisk indtagelse
I en naturlig hormonterapi vil man generelt tilstræbe at efterligne kroppens egen funktionsmåde. Ingen hormoner bliver produceret i en konstant strøm i den naturlige krop. Det betyder, at hormoner skal gives med pauser ind imellem.
5. Individuel dosering
Det følger af princippet om at gå efter balance, at man må dosere hormonerne individuelt, alt efter hvad kroppen har brug for. I praksis betyder det, at man giver vejledning i at starte på et lavt niveau, som f.eks. ligger i bunden af normalværdi-området, og gradvist hæver dosis, indtil symptomerne bedres. Individuel dosering fastlægges ud fra en kombination af test af hormonniveauer og symptomerne. Normalværdierne har et meget bredt spektrum, og man kan ikke vide på forhånd, om man har bedst af at ligge i bunden eller i toppen af dette spektrum. Derfor er det i sidste ende symptomerne, der er afgørende.
6. Transdermal administration
At tage hormoner transdermalt betyder at optage dem gennem huden i form af creme eller vagitorier med de tre vigtigste hormoner: progesteron, østriol og østradiol. Når hormonerne indtages oralt – dvs. som piller – skal de passere mave/tarm-systemet og leveren, og det gælder for dem alle tre, at det er mindre effektivt end tilførsel gennem huden. Når de optages gennem huden, går de den samme vej som de hormoner, kroppen selv producerer, nemlig direkte ud i blodet, hvor de sendes rundt som frit tilgængelige, bioaktive hormoner, som kroppen kan bruge efter behov. Det naturlige progesteron, Utrogestan, der er godkendt til hormonbehandling i Danmark, indtages oralt og kan derfor ikke anbefales.
7. Både test og symptomer har relevans
Man kan ikke udelukke betydningen af hverken måling af hormonerne eller vurdering af symptomerne. At tage sine symptomer alvorligt er nødvendigt, fordi normalværdierne er meget rummelige. En test kan fortælle dig, hvad niveauerne af forskellige hormoner er, men den kan ikke fortælle dig, hvad de bør være, fordi det til en vis grad er individuelt. Hvad den enkelte præcis har brug for, kan kun finjusteres ud fra symptomer. Omvendt kan en test være et redskab til at identificere mangler, som endnu ikke har vist sig i symptomer, og dermed være et middel til forebyggelse, ligesom en test også kan være nødvendig ved symptomer, der kan skyldes flere faktorer. Man kan altså ikke frakende en test af hormonniveauer enhver betydning, og man kan ikke forlade sig udelukkende på symptomer i alle tilfælde.